Har du lyst til at lede store IT-programmer, eller lede IT-projekter, styre udbudsprocesser eller rådgive om IT-strategi indenfor sundhedssektoren. Så skal du læse videre!
Silverbullet er Danmarks førende konsulentvirksomhed indenfor Sundheds-IT. Det er vi fordi vi har opnået langsigtede kunderelationer gennem professionel ledelse af programmer og projekter, udbudsledelse, implementering, rådgivning om IT-arkitektur og strategisk rådgivning – og fordi vi har et stærkt fagligt miljø.
Vi synes sundhed og IT er meningsfyldt og spændende at arbejde med, og vores konsulentydelser bidrager aktivt til at skabe et stabilt og sammenhængende sundhedsvæsen.
Og det går godt i Silverbullet. Vi har travlt, og der er stor efterspørgsel på programledere og projektledere. Ikke mindst i forbindelse med de nye rammeaftaler, Silverbullet har vundet, alene og sammen med partnere, fx i Sundhedsdatastyrelsen, Helseplattformen i Norge, Grønlands Selvstyre og Regionernes rammeaftale, ligesom vi er på flere SKI-aftaler og på rammeaftaler med SKAT og KOMBIT.
Så afsættet er stærkt for fortsat udvikling og vækst. Både indenfor Silverbullets kerneydelser og i synergi med vores moderselskab IQVIA, som Silverbullet blev en del af i 2022. Sammen med IQVIA kigger vi offensivt og ambitiøst ind i en udvikling med ekspansion i Norden og markant involvering sundhedssektorens aktuelle dagsorden omkring datascience, BI og AI.
Med andre ord, er der flere gode grunde til, at vi nu søger Program- og Projektledere til vores kontorer i København og Aarhus. Er du en af vores nye kolleger?
Dine kvalifikationer
Du behøver ikke have erfaring som konsulent – det skal vi nok hjælpe dig med. Vi lover til gengæld et interessant og afvekslende job. Vi foretrækker, at du har en eller flere af nedenstående kvalifikationer:
- Du har mindst 5 års erfaring fra rollen som programleder eller projektleder
- Du har fx erfaring som programleder eller projektleder fra leverandørsiden og gerne erfaring i samspillet med det offentlige
- Du har erfaring indenfor sundhedssektoren eller andre offentlige sektorer
- Du har erfaring med teknisk projektledelse eller ledelse af leverance- og implementeringsprojekter
- Du har gode skriftlige, mundtlige og grafiske kommunikationsevner
- Du mestrer interessenthåndtering på alle niveauer
- Du har erfaring med udbudsforretninger, herunder fokus på leverandørstyring
- Du har en relevant videregående uddannelse, eller har tilsvarende erfaring fra dit arbejde som programleder eller projektleder
- Vi værdsætter, at du allerede er forsynet med relevante certificeringer, specielt PRINCE2®, MSP®, PMP®, IPMA®, SAFe® eller at du har lyst til at tage nogle af dem.
Silverbullet som arbejdsplads
Silverbullet tilbyder et attraktivt professionelt miljø med fokus på faglig udvikling og gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Medarbejdergruppen er sammensat af relativt erfarne konsulenter, der alle har en baggrund som ledere eller seniorspecialister i en kunde- eller leverandørorganisation. Der er med andre ord gode muligheder for en stejl læringskurve.
Som en del af fællesskabet med IQVIA tilbyder vi samtidig adgang til en global organisation, der vægter diversitet og sociale aktiviteter højt.
Vi er kendetegnet af en flad organisation og en uformel omgangsform med direkte adgang til ledelsen. Den enkelte konsulent har stort ansvar for og selvstændighed i opgaveudførelsen.
Vi tilbyder sikkerhed i ansættelsen og en attraktiv løn.
Søg jobbet
Du kan søge jobbet ved at sende en mail eller ringe til Jens eller Torben. Vi er også altid klar til en uformel snak om jobbet og om Silverbullet som arbejdsplads. Vores kontaktinformationer:
Adm. Direktør Jens Hornemann, jensh@silverbullet.dk, mobil 2060 6701.
Kommerciel Direktør Torben Høy Christensen, thc@silverbullet.dk, mobil 2565 6068.
Om Silverbullet, an IQVIA Business
Silverbullet er et IT-konsulenthus som arbejder med digital transformation. Vi har siden 2004 specialiseret os i at assistere med anskaffelse og implementering af bæredygtige løsninger til virksomheder, kommuner, regioner og statslige myndigheder, med et speciale inden for sundhedsområdet.
Vi ser os selv som strategiske rådgivere med et stort taktisk og operationelt erfaringsgrundlag. Vi rådgiver bl.a. vores kunder i forbindelse med udbud og indkøb af større it-løsninger, udvikling og kvalitetssikring af målarkitekturen, økonomiske analyser og udarbejdelse af business cases samt program- og projektledelse.
Silverbullet er en del af IQVIA som er en førende global leverandør af IT-løsninger, rådgivning og sundhedsdata til Life Science og sundhedssektoren i Danmark og Norden.