Henrik Gørup Rasmussen – 15 år med Silverbullet

I starten af februar rundede Henrik Gørup et skarpt hjørne med Silverbullet. Henrik blev nemlig ansat i Silverbullet den 1. februar 2009 efter en årrække som it-arkitekt i Acure og IBM med fokus på sundhedssektoren. Kort efter blev han partner med ansvar for Infrastruktur, og herefter medejer og partner i den samlede forretning.

I 2015 blev Henrik administrerende direktør i Silverbullet – en rolle han har varetaget frem til 2022, hvor Silverbullet blev en del af den globale koncern IQVIA, der arbejder med sundhedsdata og it-løsninger til sundhedssektoren. Herfra har Henrik succesfuldt været med til mere end at fordoble omsætningen i Silverbullet fra 2022 til 2023.

Som sundhedsfaglig it-arkitekt og konsulent for de danske regioner og sundhedsmyndigheder har Henrik igennem 15 år været med til at bygge den infrastruktur og den løsningsarkitektur, der har sikret digitaliseringen af den danske sundhedssektor. Og som leder har Henrik mere end nogen anden været med til at udvikle Silverbullet til et stærkt brand og en betydelig rådgiver indenfor sundheds-it i Danmark. I den forbindelse har Henrik gennem årene opbygget et kæmpe netværk indenfor sundhedssektoren – og som en mangeårig kunde sagde for nylig: ”Alle kender Henrik Gørup – og alle kan li’ Henrik Gørup”.

Fra IQVIA og Silverbullet ønsker vi Henrik stort tillykke med jubilæet. Tak for en unik og fremragende indsats.

Det er nu næsten tre år siden Silverbullet blev en del af IQVIA, som er en førende global leverandør af IT-løsninger, rådgivning og sundhedsdata til Life Science og sundhedssektoren i Danmark og Norden.

Fra august 2025 kan du derfor ikke længere tilgå Silverbullets hjemmeside.

Vi leverer dog fortsat de samme ydelser + meget mere. Så tjek IQVIAs hjemmeside og bliv klogere på, hvordan vi fortsat kan hjælpe med at løse udfordringer i sundhedssektoren (link herunder)

Klik her for at komme til vores nye hjemmeside