IT-Konsulenter til Sundheds-IT

Har du lyst til at arbejde som konsulent i spændingsfeltet mellem IT og Sundhed? Det kan være som Projektleder, IT-arkitekt, Implementeringskonsulent, eller f.eks. som systemspecialist med speciale i et af de to EPJ-systemer som i dag dækker hele landet. Så skal du læse videre.

Silverbullet er Danmarks førende konsulentvirksomhed indenfor Sundheds-IT. Det er vi fordi vi har opnået langsigtede kunderelationer gennem professionel rådgivning om IT-arkitektur, ledelse af programmer og projekter, implementering, udbudsledelse og strategisk rådgivning – og fordi vi har et stærkt fagligt miljø, hvor også du kan vokse.

Vi syntes sundhed og IT er meningsfyldt og spændende at arbejde med, og vores konsulentydelser bidrager aktivt til at skabe et stabilt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Og det går godt i Silverbullet. Vi har travlt, og der er stor efterspørgsel på IT-konsulenter. Ikke mindst i forbindelse med de mange rammeaftaler, Silverbullet har vundet, alene og sammen med partnere, fx i Sundhedsdatastyrelsen, Helseplattformen i Norge, Grønlands Selvstyre og Regionernes rammeaftale, ligesom vi er på flere SKI-aftaler og på rammeaftaler med SKAT og KOMBIT.

Så afsættet er stærkt for fortsat udvikling og vækst. Både indenfor Silverbullets kerneydelser og i synergi med vores moderselskab IQVIA, som Silverbullet blev en del af i 2022. Sammen med IQVIA kigger vi offensivt og ambitiøst ind i en udvikling med ekspansion i Norden og markant involvering i sundhedssektorens aktuelle dagsorden omkring datascience, BI og AI.

Med andre ord, er der flere gode grunde til, at vi nu søger IT-arkitekter, til vores kontorer i København og Aarhus. Er du en af vores nye kolleger?

Dine kvalifikationer 

Du behøver ikke have erfaring som konsulent – det skal vi nok hjælpe dig med. Vi lover til gengæld et interessant og afvekslende job. Vi forestiller os at du har kendskab til, og interesse for, nogle af nedenstående områder:

  • Du har gode skriftlige, mundtlige og grafiske kommunikationsevner
  • Du har erfaring med agile udviklingsforløb, herunder inddragelse af driftsydelser, DevOps mm.
  • Du har erfaring med projektledelse, eller teknisk projektledelse, herunder at kunne håndtere såvel kunder som leverandører i den proces.
  • At du enten har, eller er villig til at tage de certificeringer, som er nødvendige i den funktion du skal udfylde. Det kan for projektledere være PRINCE2®, IPMA® og/eller SAFe®, og for IT-arkitekter være TOGAF, også andre certificeringer kan tænkes.
  • Du har forståelse for design af integrationer – gerne såvel forretningsmæssigt som teknisk.

Silverbullet som arbejdsplads

Silverbullet tilbyder et attraktivt professionelt miljø med fokus på faglig udvikling og gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Medarbejdergruppen er sammensat af erfarne konsulenter, der alle har en baggrund som ledere eller seniorspecialister i en kunde- eller leverandørorganisation. Der er med andre ord gode muligheder for en stejl læringskurve.

Som en del af fællesskabet med IQVIA tilbyder vi samtidig adgang til en global organisation, der vægter diversitet og sociale aktiviteter højt.

Vi er kendetegnet af en flad organisation og en uformel omgangsform med direkte adgang til ledelsen. Den enkelte konsulent har stort ansvar for og selvstændighed i opgaveudførelsen.

Vi tilbyder sikkerhed i ansættelsen og en attraktiv løn.

Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at sende en mail eller ringe til Jens eller Torben. Vi er også altid klar til en uformel snak om jobbet og om Silverbullet som arbejdsplads. Vores kontaktinformationer:

Adm. Direktør Jens Hornemann, jensh@silverbullet.dk, mobil 2060 6701.

Kommerciel Direktør Torben Høy Christensen, thc@silverbullet.dk, mobil 2565 6068.

Om Silverbullet, an IQVIA Business

Silverbullet er et IT-konsulenthus som arbejder med digital transformation. Vi har siden 2004 specialiseret os i at assistere med anskaffelse og implementering af bæredygtige løsninger til virksomheder, kommuner, regioner og statslige myndigheder, med et speciale inden for sundhedsområdet.

Vi ser os selv som strategiske rådgivere med et stort taktisk og operationelt erfaringsgrundlag. Vi rådgiver bl.a. vores kunder i forbindelse med udbud og indkøb af større it-løsninger, udvikling og kvalitetssikring af målarkitekturen, økonomiske analyser og udarbejdelse af business cases samt program- og projektledelse.

Silverbullet er en del af IQVIA som er en førende global leverandør af IT-løsninger, rådgivning og sundhedsdata til Life Science og sundhedssektoren i Danmark og Norden.