Start effektiviseringen allerede i dag!

Vi ringer tilbage til dig snarest muligt, til en uforpligtende snak om jeres forretningsmæssige behov.

(+45) 51 26 54 63

Velkommen til Sanne Nørgaard

Det er med stor glæde, at Silverbullet kan præsentere vores nye kollega Sanne Nørgaard, som er startet hos os.

Sanne er uddannet som datalog fra Århus Universitet i 1991 og har MBA i Ledelse af forandringer fra 2002.

Sanne har arbejdet med sundheds-it det meste af sit arbejdsliv og har arbejdet både for internationale   leverandører af digitale sundhedsløsninger, som management konsulent og som hospitalsdirektør på et privat hospital. Hun kender dermed til alle side af digitalisering og de ledelsesudfordringer, digital transformation medfører. Hun har endvidere stor hands-on erfaring fra program- og projektledelse, serviceledelse, anskaffelser og kontraktstyring, samt organisering og styring af samspillet mellem forretning og it. Sanne er ansat som chefkonsulent, hvor hendes primære fokus bliver rådgivning inden for et bredt spektrum af digitale ledelsesudfordringer.

Silverbullets direktør Henrik Gørup Rasmussen glæder sig til at bringe Sanne kompetencer i spil hos Silverbullets offentlige kunder. ”Jeg er sikker på, at Sannes store erfaring og mange kompetencer inden for sundheds-it bliver værdifuld for vores kunder. Sanne forstår vores kunder virkelig godt og kan arbejde strategisk på C-level og operationelt i projekter. Hun har desuden en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen og er samtidig god til at se langtrækkende konsekvenser af de beslutninger, vores kunder træffer”, siger Henrik Gørup Rasmussen.

Nye lokaler i København

Efter et års tid med kontorlokaler på Gl. Kongevej har vi fundet nye og bedre lokaler i Borgergade.

Vores nye lokaler i Borgergade 6, 5.sal er centralt placeret, der er gåafstand til Nørreport Station, Kongens Nytorv ligger lige om hjørnet og der er særdeles gode parkeringsforhold i de omkringliggende gader.

Det har været vigtigt for at os at vores nye lokaler understøtte vores strategi om at være et specialiseret konsulenthus, der skaber succesfulde IT-projekter sammen med vores kunder. I praksis betyder det, at vi flytter endnu tættere på kunderne og vi gør det endnu nemmere for kunderne at komme forbi til en kop kaffe.

Det vil glæde os at vise de nye lokaler frem og du er altid meget velkommen til at kigge forbi.